Tilbagekaldelse af Samyang Buldak 3x Spicy Hot Chicken Ramen Instant Nudler – 15-07-2024
Produktet Samyang Buldak 3x Spicy Hot Chicken Ramen Instant Nudler med varenr. AC30013, tilbagekaldes da DTU Fødevareinstituttet vurderer, at niveauerne af totalcapsaicin i en enkelt pakning af ”3 x Spicy Hot Chicken” er så høje, at de udgør en risiko for, at forbrugeren udvikler akutte forgiftninger.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem. Har du spist stærk chili uden akutte forgiftningssymptomer, er der dog ingen grund til bekymring. Hvis du viser akutte symptomer lige efter at have spist nudelproduktet kan du kontakte Giftlinjen på tlf. 82 12 12 12
Det drejer sig om følgende vare:
Samyang Buldak 3 X Spicy Hot Chicken
Nettovægt 140 g.
Alle bedst før datoer